Fox Glacier

New Zealand byder på mange naturoplevelser, faktisk er jeg nået til den konklusion, at disse relativt små øer er beriget med den helt store palette af naturens skønheder. Man kører i sin camper og ser de skønneste blomstermarker, pludselig begynder vejen at sno sig, og en time senere kører vi med udkig til sneklædte bjerge. Efter endnu en times kørsel oplever man regnskov, og pludselig svinger vejen ud, hvor landet ender, og vi hænger ud over kippperne med et fantastisk view ud over havet – og jo, se lige de delfiner der svømmer derude! Continue reading

Carinas New Zealand – en rejse fra Auckland til Queenstown

Vi flyver fra Hawaii den 11. november kl. 21.45 og lander efter ni timer og et kvarters flyvning i Auckland den 13. november kl. 06.00. Det giver en tidsforskel på 23 timer – argh! Børnene har sovet en anelse i flyet, mens Lars og jeg stort set ikke har lukket et øje. Vi er meget trætte men må tålmodigt vente i lufthavnen på, at vi kan hente vores campervan, som skal være vores hjem de næste 39 dage, når udlejningen åbner kl. otte. Lars får sig en lille skraber, mens jeg kæmper for at holde øjnene åbne. Continue reading

Fra alle os til alle jer

Kære venner og familie,

Vi sender en hilsen hjem til Danmark med ønsket om en fredelig jul og et lykkebringende nytår.

Vi har nu forladt New Zealand og er ankommet til Australien nærmere betegnet Melbourne, hvor vi holder jul. Vi har alle fire ret svært ved at forstå, at det lige om lidt er den 24. December – vi mangler lissom mørket, kulden, tøsneen og ræset for at nå det hele ;-)
Men gaver til børnene er der!

Continue reading

Hawaii

 Periode  2-10. november 2011

Er strand, sol, sand, vand og blæst. Hawaii er palmer, eksotiske træer, buske og blomster, sjove næsten tamme fugle samt eventyrlige fisk der svømmer rundt i strandkanten. Hawaii er skønt klima og ferie.

Tempoet er skruet ned og befolkningen mulitetnisk og afslappet. Især er indflydelsen fra Asien/Japan meget tydelig.  Continue reading

Los Angeles

 Periode 28. oktober til den 2. november 2011

Vores første møde med Los Angeles byder på trafik og motorveje. Fire, fem ja helt op til seks spor i hver retning og i flere lag. Det er fuldstændig vildt. Jeg priser mig endnu engang lykkelig for, at det ikke er mig, der sidder bag roret. Vi taler om, hvordan pokker man fandt vej i “gamle” dage før GPS’en blev opfundet. Jeg ville ihvertfald meget nødig sidde ved siden af Lars med et kort og prøve at finde vej i det virvar af indviklede sammenfletninger, hvis I forstår! Continue reading

Et skråt perspektiv

Periode 5-10. oktober 2011

Mange har fortalt os, at San Francisco skulle være en fantastisk by. Jeg vil her give mit bud på, hvorfor det er sandt.

SF er for mange amerikanere en lille by, men som turist er kompleksiteten overvældende. Byen giver mange forskelligartede indtryk. For mig har det allerstærkeste indtryk været, at byens beboere lever i deres by og ikke kun overlever. Continue reading