Carinas New Zealand – en rejse fra Auckland til Queenstown

Udgivet den af

Vi flyver fra Hawaii den 11. november kl. 21.45 og lander efter ni timer og et kvarters flyvning i Auckland den 13. november kl. 06.00. Det giver en tidsforskel på 23 timer – argh! Børnene har sovet en anelse i flyet, mens Lars og jeg stort set ikke har lukket et øje. Vi er meget trætte men må tålmodigt vente i lufthavnen på, at vi kan hente vores campervan, som skal være vores hjem de næste 39 dage, når udlejningen åbner kl. otte. Lars får sig en lille skraber, mens jeg kæmper for at holde øjnene åbne.

Udover at holde en velfortjent ferie på Hawaii var det også meningen, at vi skulle have planlagt vores New Zealand tur men øh, det fik vi overhovedet ikke gjort, så da vi henter bilen, aner vi ikke, hvor vi vil køre hen. Derudover skal Lars så også lige vænne sig til at køre i modsatte side af vejen. Og så er der den kolde tyrker omkring vejret. For pokker hvor er det koldt. Øv. Jo vi har skam også vores udfordringer undervejs.

Endelig kan vi hente camperen. På kontoret kigger de vantro på os, da vi fortæller, at vi skal være fire mennesker i den. På det tidspunkt har vi endnu ikke selv set bilen. Da vi ser den, forstår vi, hvad de mener, men prisen for at opgradere til nummeret større er så høj, at vi må bide i det sure æble og mase os sammen. Alene at få vores bagage til at være der (der er praktisk talt ingen opbevaringsplads) er noget af et kunststykke. Lars, der har sejlet, gør brug af sin erfaring og får med møje og besvær stuvet tingene på plads.

De første par dage bruger vi på at komme os over jetlag, vænne os til campingliv og kigge lidt på i hvilken retning vi vil køre, og hvad vi kunne tænke os at se undervejs. Dagene bliver også brugt på, at Lars får helt styr på vejside, rundkørsler og blinklys kontra vinduesviskere (godt det ikke er mig). Det lykkes os at undgå at se andet af Auckland end campingpladsen, istedet sætter vi kurs mod Bay of Islands, hvor vi har en vidunderlig tur rundt i bugten på et sejlskib. Vi får endda spottet delfiner undervejs, og det er på denne tur, at vi møder to par fra Melbourne og sørme bliver inviteret på julemiddag den 25. december hos Gabe og Jeff. Ville vi have gjort det samme?  Næh, det ville vi ikke, men måske kan vi lære lidt af den gæstfrihed, vi møder undervejs på vores rejse…

New Zealands nordø har en fantastisk natur. Vejene snor sig op og ned af bakker gennem Morten Korch agtige landskaber med får og køer, der græsser på små indhegnede enge. Det er ren idyl og ikke til at blive træt af at kigge på.

Vi får hilst på de store og omfangsrige kauri træer. Det største, Tane Mahuta eller Skovens Konge, er 51 m højt, 14 m i diameter og anslås til at være mellem 1200 og 2500 år gammelt! Som der står i Lonely Planet, går man ikke hen og kigger træet, næh man kommer i audiens. Og det er præcis den fornemmelse jeg har, da jeg står foran det kæmpe store gamle smukke træ. Udover at føle mig meget lille og ubetydelig, føler jeg også respekt og ærefrygt.

Naturoplevelser er svære at beskrive men måske billederne kan hjælpe?

Next »
Efter 9 timers flyvetur hen over natten er især Lars helt færdig og tager sig en lur i lufthavnen, mens vi venter på, at biludlejningsfirmaet Britz skal åbne kl. 8.00
View at Picasa
Efter 9 timers flyvetur hen over natten er især Lars helt færdig og tager sig en lur i lufthavnen, mens vi venter på, at biludlejningsfirmaet Britz skal åbne kl. 8.0013-nov-2011 07:14, Canon Canon PowerShot S95, 2.0, 6.0mm, 0.033 sec, ISO 250
På vores første campingplads i Auckland bemærker Carina disse skønne blomster på busken
View at Picasa
På vores første campingplads i Auckland bemærker Carina disse skønne blomster på busken14-nov-2011 11:01, Canon Canon PowerShot S95, 2.0, 6.0mm, 0.001 sec, ISO 400
Her står Lars og glæder sig til at skulle grille lam
View at Picasa
Her står Lars og glæder sig til at skulle grille lam14-nov-2011 17:39, SONY SLT-A35, 2.0, 35.0mm, 0.017 sec, ISO 100
Idyllisk natursceneri
View at Picasa
Idyllisk natursceneri15-nov-2011 10:40, SONY SLT-A35, 10.0, 35.0mm, 0.006 sec, ISO 100
Lars hjælper til med at få det enorme rullesejl trukket ind
View at Picasa
Lars hjælper til med at få det enorme rullesejl trukket ind16-nov-2011 10:24, SONY SLT-A35, 8.0, 26.0mm, 0.008 sec, ISO 100
Pludselig svømmer der delfiner langs med båden og så er det om at komme ud til bådkanten og se de prægtige dyr svømme sammen med os
View at Picasa
Pludselig svømmer der delfiner langs med båden og så er det om at komme ud til bådkanten og se de prægtige dyr svømme sammen med os16-nov-2011 11:10, SONY SLT-A35, 8.0, 18.0mm, 0.008 sec, ISO 100
Så er vi kommet med den lille plasticbåd ind til øen, der er fuld af muslingeskaller langs strandbredden
View at Picasa
Så er vi kommet med den lille plasticbåd ind til øen, der er fuld af muslingeskaller langs strandbredden16-nov-2011 12:11, SONY SLT-A35, 8.0, 35.0mm, 0.006 sec, ISO 100
Øen er eksotisk og har flotte klipper og små laguner men vinden blæser og luften føles kold, når man ikke er i læ
View at Picasa
Øen er eksotisk og har flotte klipper og små laguner men vinden blæser og luften føles kold, når man ikke er i læ16-nov-2011 12:26, SONY SLT-A35, 9.0, 18.0mm, 0.008 sec, ISO 100
Der er en formidabel udsigt her fra toppen af øen
View at Picasa
Der er en formidabel udsigt her fra toppen af øen16-nov-2011 12:39, SONY SLT-A35, 8.0, 20.0mm, 0.008 sec, ISO 100
Og den lille familie poserer
View at Picasa
Og den lille familie poserer16-nov-2011 12:40, SONY SLT-A35, 9.0, 20.0mm, 0.008 sec, ISO 100
Så er det blevet tid til en god frokost på båddækket, mens vi nyder solen
View at Picasa
Så er det blevet tid til en god frokost på båddækket, mens vi nyder solen16-nov-2011 14:24, SONY SLT-A35, 8.0, 30.0mm, 0.005 sec, ISO 100
Det bakkede landskab er fyldt men naturenge, som dyrene kan gå og græsse på. Der er tydeligt plads til alle individer
View at Picasa
Det bakkede landskab er fyldt men naturenge, som dyrene kan gå og græsse på. Der er tydeligt plads til alle individer17-nov-2011 12:19, SONY SLT-A35, 4.0, 18.0mm, 0.003 sec, ISO 125
Vi er i audiens her ved dette træ, der påvirker vores sind langt mere end de store rødgraner i USA
View at Picasa
Vi er i audiens her ved dette træ, der påvirker vores sind langt mere end de store rødgraner i USA17-nov-2011 14:27, SONY SLT-A35, 4.0, 11.0mm, 0.017 sec, ISO 125
Et af New Zealands bregnetræer som viser sig at fylde skovene
View at Picasa
Et af New Zealands bregnetræer som viser sig at fylde skovene17-nov-2011 15:03, SONY SLT-A35, 4.0, 15.0mm, 0.017 sec, ISO 200
Træet får sig en krammer - og se hvor stor stammen er
View at Picasa
Træet får sig en krammer - og se hvor stor stammen er17-nov-2011 15:10, SONY SLT-A35, 4.0, 16.0mm, 0.017 sec, ISO 1000
Barken er helt speciel på disse store træer
View at Picasa
Barken er helt speciel på disse store træer17-nov-2011 15:19, SONY SLT-A35, 6.3, 280.0mm, 0.04 sec, ISO 1600

[Gå direkte til dette Picasa-album]

Livet i camperen er en omvæltning. Fra at have kørt i rigtig gode biler i USA, spist ude næsten hele tiden og overnattet på moteller og hoteller, skal vi nu til at købe ind, lave mad og stort set være 24 timer i døgnet i denne bil. Det føles ind imellem som at bo i en skotøjsæske. Der er dog også luksus i vognen. Jeg nævner i flæng: en vask med vandhane (som efter kort tid gik løs og nu hænger slapt ned i vasken), en mikroovn, et køleskab og to gasblus! Om aftenen når børnene er lagt i seng oppe under taget, er der en hel kvadratmeter med ståhøjde, hvilket har resulteret i op til flere sammenstød mellem hoveder og loftkant. Desuden skal Lars og jeg være enige om, hvornår vi går i seng, for hele nederste kabine bliver lavet om til seng.  Køleskabet larmer så meget, at vi må skrue ned til et minimum om natten og batteriopladeren, der ligger lige under Lars, er så støjende, at vi må slukke helt, når vi skal sove. Men det mest utrolige er, at vi faktisk sover ganske udmærket alligevel. Bedre end på mange af motellerne hvor der kunne være nusset, lugte mystisk, være dårlige madrasser, hovedpuder osv. osv.

Noget jeg aldrig kommer til at holde af er at skulle tisse om natten. Og slet ikke når jeg skal udendørs. Vi har intet toilet i bilen, så det er noget med at krybe ud af lagenpose og dyne, famle sig frem til en trøje og et par klipklapper og vade over på nærmeste toilet i mørket. Det kan ind imellem være en kold og våd fornøjelse, skulle jeg hilse og sige, selvom vi faktisk generelt har været ret heldige med vejret.  Men det her er jo heller ikke en luksusferie men en rejse, der skal udfordre på mange niveauer. Og det gør den så sandelig også.

Det er faktisk helt rart at købe ind igen, og det er nemt at leve sundt i forhold til i USA. Godt nok er fødevarene dyre, men de er også gode, og kødet er i topkvalitet. Vi har spist superlækre møre bøffer og skønt lammekød men dyrene ser jo også ud til at have det godt, så mon ikke det er forklaringen?

At bo på camping er på mange måder noget helt andet end at bo på motel. Allerede i Auckland på vores første campingplads faldt vi i snak med et australsk ægtepar, som havde været på sydøen og lidt rundt på nordøen. De inviterede os indenfor i deres camper (med både toilet og ståhøjde) – sikke en luksus at kunne invitere gæster – og gav os flere håndskrevne sider med gode råd og tips om campingpladser og oplevelser. Virkelig søde mennesker. Og det er nemt at slå en sludder af med folk, når man alligevel står og laver mad i samme køkken. Det er virkelig hyggeligt og spændende at tale med andre voksne mennesker fra alle mulige lande.

Vi mødte blandt andet en svensk familie, der ligesom os havde taget deres børn ud af skolen og var på jordomrejse i ni måneder. Ellers er det faktisk ikke mange med børn, der har krydset vores vej. Dog skal nævnes Tanja, Jens Ole, Josefine og Klara fra Haderslev, som vi havde en smadderhyggelig aften med. Ungerne så film i “paladset”, som Max kaldte deres camper, mens vi voksne sludrede og drak te og kaffe og prøvede at holde varmen udenfor. Senere har Lars og drengene haft et par gode dage sammen med den sympatiske familie, mens jeg var i Danmark. Håber vi kan holde kontakten.

På sydøen ændrer naturen sig markant. Efter den smukke sejlads fra Wellington til Picton beslutter vi at blive et par dage i byen for at gå en del af Queen Charlotte Track. Det bliver et 15 km langt trek i overordentlig kuperet og mudret terræn gennem regnskov og med smukke udsigtspunkter over Marlborough Sound. Vi nyder virkelig at få brugt vores kroppe og forkæler os selv med et glas skummende koldt fadøl og et par sodavander, da vi er ved vejs ende.

Jo længere mod syd vi kører, jo mere spektakulært bliver det at kigge ud af vinduet. Her er bjergkæder med sne på toppen, gletschere (som vi kommer helt tæt på – artikel på trapperne), regnskov, smukke fjorde, store dybblå søer og selvfølgelig også får, som vi holder så meget af (Lars, hvor pokker er der et billede af et får?) Naturen er betydelig mere kompleks og dramatisk.

Det sidste jeg når at opleve af New Zealand, inden jeg drager til Danmark for at se til min mor, der er blevet alvorligt ramt af kræft, er køreturen fra Haast til Queenstown med et lille stop i Wanaka. Det er en gudesmuk tur, der snor sig gennem Haast Pass og passerer forbi de to flotte enorme blå søer Lake Hawea og Lake Wanaka. Vi gør stop for at Lars kan få styret sin fisketrang lidt, og jeg benytter chancen til at folde en campingstol ud, placere den i solen med udsigt til søen og de majestætiske bjerge i baggrunden og sniger mig til at få læst et par kapitler i Jo Nesbø krimien. Se det er der noget ved, og jeg mærker den der flygtige glimtvise følelse af lykke :-)

At jeg er gået glip af Milford Sound, som vel er noget af det mest berømte naturområde på disse kanter, betyder mindre. Jeg har set og oplevet så meget allerede og ville under ingen omstændigheder have undværet de ni gode dage sammen med min mor.

9 tanker om "Carinas New Zealand – en rejse fra Auckland til Queenstown"

  1. Eiij, hvor ser NZ bare ultrasmukt ud – og klart federe gennem jeres kompetente kameralinse end vores for små 10 år siden.

    Blev helt sulten ved beskrivelsen af det lækre okse- og lammekød. Faktisk var det netop på NZ, jeg fik mit livs største bøf: 1000 gram!! Mette nøjedes med én på 600 gram og måtte levne, den svækling.

    Havde Lars & ungerne en god tid ved Milford Sound, som var højdepunktet på vores tur dengang? og hvad med fotos derfra?? Plage-plage (c;

    Kram fra Chris

    Svar ↓

    • Okay den størrelse bøf har vi ikke været ude i (og så kan jeg da godt forstå, hvis der røg lidt ekstra på sidebenene, hvis det var hverdagskost – hehe)

      Godt du presser lidt på med billeder, jeg hører netop i min øresnegl, at Lars barsler med både artikel og album fra Milford Sound.

      Mon du kan genkende noget?

      Knus søs, der er så glad for din feedback på artiklerne.

      Svar ↓

  2. Kære Carina, jeg er ked af at høre om din mor, men hvor var det godt at du kunne komme hjem. Ellers er det jo en ren fornøjelse at kunne følge med i jeres fantastiske eventur herhjemme fra DK. Nå, årsafslutningen kalder :-) Knus Mette

    Svar ↓

    • Hej Mette, hvor hyggeligt at høre fra dig :-) Tænker på dig og mine andre søde kolleger med jævne mellemrum og på hvordan I mon har det? Går det godt? Og er der nogle nyheder fra nær og fjern? Ved at der bliver travlt nu med årsafslutningen, men du er jo så garvet at det sikkert går som en leg. Eller måske ikke ligefrem som en leg men du ved, hvad jeg mener – hehe! Hils omkring dig og ha’ det rigtig godt. Knus Carina

      Svar ↓

  3. Hej Carina,
    Tak for endnu en dejlig beretning og fantastiske billeder :-)
    Mange nytårshilsner og tanker fra Dorte

    Svar ↓

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>