Wauw, det sker virkeligt! Vi kommer ud at rejse! I lang tid og langt væk. Det er lige til at knibe sig i armen over.
Gad nok vide hvad sådan en rejse kommer til at indebære? Det er ikke til at forudsige, men er der noget jeg glæder mig til, så er det at opleve en lille smule mere af verden, møde nye mennesker og andre kulturer. Jeg glæder mig til at dufte, smage, mærke, sanse, se og høre. Jeg glæder mig til at opleve fantastiske naturscenerier og summende travle storbyer. Men mest af alt glæder jeg mig til at have tid. Tid til nærvær og fordybelse. Tid til spontanitet og nydelse. Tid til at være sammen med min familie.
Jeg vil gerne vise mine børn, at verden er andet end Danmark. At verden er stor og mangfoldig. At der findes uanede muligheder og meget få begrænsninger, og at de fleste af dem findes hos dig selv. Og så ønsker jeg at lære dem at have tillid. Til sig selv og til verden.
Idéen til rejsen udsprang fra min trang til forandring. Når der har været stilstand for længe i mit liv, og jeg begynder at synes, at det hele er lidt for forudsigeligt og leverpostejsagtigt , skal der ske noget. En ny udfordring. Denne gang blev det så en jordomrejse. Kan ikke forestille mig hvad det næste bliver…
Uden Lars ville det dog ikke være blevet muligt, så tak fordi du sagde “ja”!
Hvem er jeg?
Jeg er 41 år, gift med Lars, og mor til Max på 11 og Gustav på 8. Jeg er uddannet merkonom i regnskab og psykoterapeut. Jeg arbejder som bogholder i Netop Business Solutions A/S, hvorfra jeg har fået orlov.
- Kibbutz-ophold i Israel i 2½ md. (inden rejsen gik videre til Egypten og Grækenland for at ende med en togtur fra Athen til København uden en øre på lommen)
- Sprogskoleophold i London i 3 mdr.
- 3-ugers rundrejse i Mexico
- The West Highland Way vandretur i Skotland
- At fortsætte med at lære, opleve og udvikle mig
- At forblive åben og nysgerrig
- At være, turde, nyde og have tid
- At have en vis økonomisk frihed
- At dø af kedsomhed
- At være doven
- At lade frygt og angst begrænse mig
Nogle – efter min mening – livskloge citater:
At vove er at miste fodfæstet et øjeblik –
ikke at vove er at miste sig selv
Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre
mod til at ændre de ting jeg kan
og visdom til at se forskellen
Hej Carina
Jeg har været inde og kigge på jeres hjemmeside flere gange. Den er godt nok flot!
Det ser ud til at I lever nogle drømme ud og hvor er det fedt.
Peter og Julius har lige skrevet en lille hilsen til Max. De er grønne i hovederne af misundelse, på den gode måde.
I kan glæde jer til at komme tilbage til 5.c. Der er sket positive forandringer.
Ellers går alt vanligt og I går ikke glip af meget.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre om jeres tur
K.h. Anne Mette
Hils Lars og drengene
Hej Anne Mette,
Hvor hyggeligt at høre fra dig:-) Ja, vi får levet nogle drømme ud og får en på opleveren, skulle jeg hilse og sige. Det er meget spændende. Og underligt at tænke på at det er koldt og gråt i Danmark, når vi bader og sidder ude kl. 21 om aftenen her i Australien.
Max har ikke læst beskeden fra Peter og Julius endnu, men jeg ved, han bliver glad for den. Ved du, om børnene har fået hans nytårshilsen på elevintra? Vi er nemlig i tvivl om det, når han står som udrejst.
Håber alt er vel derhjemme. Lyder positivt med 5 C. Det var også hårdt tiltrængt.
Ha’ det godt og hils omkring.
Knus Carina
Hej Carina,
Jeg har skrevet med Liza, vores ‘gamle’ Au Pair som nu igen bor i Manilla. Hun foreslog følgende for Fillipinerne:
If your friends would like to spend their time on the beach. They can go to Boracay. Here’s the website to check the place. http://www.facebook.com/l/CAQDal758AQDVsCWr8TP-YXZu-LoqonurKN7V07fnKL4w4w/www.boracayonline.com. Or maybe they can also go to Bohol. It’s also one of the tourist attraction of the Philippines.
The website is http://www.facebook.com/l/aAQCBoNyVAQA3ZouDXpcuWu7z7MoAOGhyHMJwLTZg_09qxQ/www.bohol.com for more information.
Dejligt at læse om jeres oplevelser.
Knus fra Susanne
Hej Susanne,
Tak fordi du gider – det er rigtig sødt af dig. Vi vil lige tjekke hjemmesiderne ud. Jeg har hørt om Boracay, men vi ved ikke helt, hvad vi vil endnu. Måske noget ø-hop. Håber alt er vel hos jer? Er du tilbage på job? Det var rigtig hyggeligt for Max, at Clara skrev til ham. Hils Søren og pigerne. Knus Carina
Hej Carina,
Hvor lyder det bare spændende. I når at se en masse.
Jeg har lige fået endnu et tip fra Liza – http://www.visitpuertoprincesa.com/
Der skulle være muligheder for snorkling, ø-hop igen masse andet spændende.
Hils drengene og pas godt på jer selv.
Kh. Susanne
Hej Susanne,
Endnu engang tak for link. Jeg har lige været inde og kigge på det, og det ser meget spændende ud. Glæder mig
Håber I har det godt derhjemme?
Hils pigerne og Søren
Knus Carina
Hej Carina og i tre drenge,
Håber I får en helt fantastisk tur. Vi er kede af, at vi ikke kunne komme den 6, men vi havde fuldt program
Vi glæder os til at følge med i jeres rejse.
Pas godt på jer selv og hinanden.
Knus fra Susanne
Hej Susanne, tak
Vi vil gøre, hvad vi kan for at få det bedste ud af turen.
Lige nu er det New York, vi udforsker. Det kender du jo alt til.
Glæder os til gensyn til næste sommer.
Knus Carina & the boys
Hej Carina,
Super-flot hjemmeside
I må have en fantastisk tur (det er jeg SIKKER på at I får) og tak fordi jeg får lov til at følge med jer herhjemme fra.
Mange hilsner fra Dorte
Hej Dorte,
Det er Lars, der er hjemmeside-mesteren og fotografen, så han må hellere få æren!
Tak for feed back