Mit navn er Lars Peter Lundstrøm, og jeg er født den 5. oktober 1967. Jeg lever sammen med Carina og vores to børn Max og Gustav.

Jeg arbejdede indtil januar 2011 i Boligforeningen AAB som IT-chef. Små 9 år blev det til i AAB, hvor mine børn Max og Gustav i mellemtiden er gået hen og blevet store drenge. Mange mål er blevet indfriet i AAB, så i den sidste tid voksede ønsket om at skifte job.

I Januar 2011 søgte jeg nye udfordringer i Børne- & Ungdomsforvaltningen i Københavns kommune. På mange måder var der tale om mit ønskejob. Men efter at Carina og jeg havde genfundet hinanden, måtte jeg indse, at mit nye job ville kræve mere af mig, end hvad jeg kunne give. Jeg mærkede mere end nogen sinde en længsel efter at være tæt på min familie, så jeg besluttede at holde en tiltrængt pause fra arbejdslivet. Derfor opsagde jeg min stilling.

Pausen fra arbejdslivet har givet mig mulighed for at være sammen med Max og Gustav hver dag i en periode og åbnet døren for, at jeg kan komme på denne fantastiske rejse og være 100% sammen med min familie.

Interessen for at opleve verden

I mange år har jeg haft en dybfølt interesse i friluftsliv. Den vilde, eller rettere uberørte natur har altid draget mig helt fra barns ben. Som ung knægt fór jeg engang vild i en svensk skov, fordi jeg blev opslugt af det mennesketomme uberørte rum, som jeg bare måtte opleve. Sær dreng

I de sene skoleår mærkede jeg naturen på de mange fisketure ved søens bred, hvor blot det at være hengiven til naturen havde stor betydning for mig. Senere vendte jeg dog tilbage til ødemarken – nu som ung mand, og denne gang mere klog og parat til at prøve kræfter med naturen sammen med mine gode venner fra studietiden. Det blev til fiske-, vandre- og kano-ture i Sverige, Norge og Grønland langt fra lands lov og ret. I den tid talte jeg ofte med min gamle ven Mikkel Føge om at drage ind i den canadiske vildmark og leve livet på kanten af det mulige. Men ungdommens drømme døde ud for en stund, mens tiden gik med at blive voksen.

Jeg blev kæreste med Carina og da vi stadig var ‘unge’ og uden børn lokkede jeg Carina til at vandre The West Highland Way i Skotland sammen med mig. Vi har lovet hinanden, at vi engang vender tilbage til det skotske højland, der er enestående.

Efter en årlang pause med egentlige vandreferier gik jeg sidste sommer Øhavsstien med Max og Gustav, der viste sig at blive en stor oplevelse for os alle tre.

Som årene er gået, og Max og Gustav er kommet til verden, er lysten til at dyrke tilværelsen alene i vildmarken langsomt blevet reduceret, samtidig med at jeg har fået en spirende lyst til at rejse i civilisationen og møde mennesker fra andre kulturer med andre holdninger og meninger om livet. Og måske kan jeg stadig nå at se vildmarken i Canada og mange andre vidunderlige steder sammen med min familie. Jeg er ikke specielt berejst, og derfor har jeg en brændende lyst til at komme ud af EU og over på et eller flere af de andre kontinenter, der findes på planeten og blive opslugt på ny.

Efter jeg neddroslede friluftslivet, byggede jeg i stedet en hjemmeside kaldet Vandring.dk. Senere er projektet gået hen og blevet danmarks største friluftssite kaldet Outsite Magazine.

Kærlig hilsen

Lars